Velkommen til Herningsholm Landbrugsskole
Her kan du tage din landbrugsuddannelse med fokus på høj faglighed. Energiproduktion er et kerneelement i undervisningen, for vi giver vores elever et vigtigt kendskab til fremtidens landbrug.
I det midt- og vestjyske er landbrugets produktion af grøn energi stigende. Mange landbrug betragter i højere grad den grønne energi som et tredje led i produktionen på lige fod med husdyr og planter.
Der er bedrifter og virksomheder, hvor sol- og vindenergi eller biogas er blevet en meget stor del af hverdagen. Landbruget bidrager på mange måder til den grønne omstilling, og derfor tager undervisningen på Herningsholm Landbrugsskole også udgangspunkt deri.
Vores elever bliver klædt på til den fremtidige opgave.
Herningsholm Landbrugsskole bliver den første nybyggede landbrugsskole i Danmark i knap 40 år.
Tanken bag den nye landbrugsskole er at skabe et socialt og hjemligt samlingssted, der fremmer fællesskab.
Ny landbrugsskole i 2025
I sommeren 2025 slår skolen dørene op for Herningsholm Landbrugsskole, som bliver omdrejningspunkt for fremtidens landbrugsuddannelser. Den nybyggede skole kommer med sin placering i udkanten af Skills City til at forbinde land og by – med smuk natur på den ene side og Herningsholms mange erhvervsrettede uddannelser på den anden.
Vi er klar til at give dig den bedste uddannelse i et studiemiljø, der er trygt og hyggeligt. Fællesskabet vægter vi højt, og vi bringer eleverne tættere sammen ved også at tilbyde et væld af aktiviteter uden for almindelig skoletid.
Vores elever har et godt sammenhold på tværs af årgange og skoleophold, så du får allerede under din uddannelse skabt et godt netværk til andre landbrugsinteresserede.
Alt sammen noget vi lægger vægt på og som følger med ind i nye rammer på Herningsholm Landbrugsskole.